Kompressionsbehandling er generelt accepteret som en effektiv del af lymfødembehandling. Vi har studeret dens funktion for at forstå, om vi kunne forbedre de anvendte materialer og opnå et mere effektiv kompressionssystem og større gevinst for patientens mobilitet og livsstil.
Videnskaben og innovationen ligger i selve kompressionsbandagerne. Ved at udvikle materialer, der er fremstillet med henblik på at levere intelligent kompressionsdynamik, sikrer 3M™ Coban™ 2 behagelig, terapeutisk kompressionsbehandling til behandling af venøse bensår og lymfødem. Vores kompressionssystem, der danner en behagelig, rigid manchet, reducerer ødemer ved hele tiden at give den rigtige mængde kompression.
Studier fra klinikere verden over beviser, at 3M™ Coban™ 2 to-lags kompressionssystem kan give en effektiv kompressionsbehandling, som har vist sig at reducere kroniske ødemer, understøtte heling og reducere såret (Mosti, 2011) og betydeligt reducere bensmerter (Mosti, 2011). Derudover er 3M™ Coban™ 2 to-lags kompressionssystemer hurtige og nemme at anlægge (Mosti, 2011) og har en mindre profil sammenlignet med kompressionssystemer i fire lag.
3M™ Coban™ 2 to-lags kompressionssystem består af to tynde lag, som giver den nødvendige stivhed, der er brug for til at opretholde vedvarende arbejds- eller lavt hviletryk. Disse kompressionsbandager reducerer ødemer og forebygger venøs refluks lige så godt som traditionelle kompressionsbandager, men uden det store volumen.
Patienterne kan nemt udføre daglige aktiviteter, da kompressionsbandagerne er lette, fleksible og fremmer bevægeligheden. Da lagene samtidig er så tynde, kan patienterne gå med almindeligt fodtøj og beklædning.
Studier har vist, at da 3M™ Coban™ 2 to-lags kompressionssystem forbliver på plads og er behageligt, er der større tendens til, at patienterne beholder kompressionsbandagerne på, hvilket øger konkordansen og forbedrer potentialet for en mere effektiv behandling. (Moffatt, 2008) (Moffatt, 2012)
De unikke "sammensmeltende" lag hænger sammen med hinanden og danner en uelastisk manchet, der tilpasser sig til lemmerne og reducerer risikoen for, at kompressionsbandagerne glider og medfører ubehag.
Kompressionssystemet er latexfrit, hypoallergent og ikke-irriterende, hvilket hjælper med at beskytte og forbedre hudens integritet.
"Progressiv kompression" er fremhævet som bedste praksis i 2015 Global Consensus Document og opnås med 3M™ Coban™ 2 to-lags kompressionssystem, hvor begge lag bindes sammen og danner en rigid manchet (Mosti, 2011)
Hvad ser du, når du kigger på en giraf? Et højt, yndefuldt dyr, der strejfer omkring på Afrikas sletter? Hvad hvis du så den gennem 3M's linse af nysgerrighed, der opfordrer til at tage risici og afviser det almindelige? Så ville du måske se en ny måde at behandle en smertefuld og alvorlig sygdom hos mennesker på, såsom venøse bensår (en alvorlig komplikation ved ukontrolleret højt venetryk, som skyldes beskadigede vener, klapper eller dårlig muskelfunktion).
Heldigvis for personer, der lider af bensår, stimulerer udfordringer som denne nysgerrigheden hos 3M's forskere og inspirer kreative tilgange til at løse problemerne. I dette tilfælde kunne en produktudvikler hos 3M i Tyskland huske, at giraffer aldrig lider af venesår. Han undrede sig over, hvordan det kunne være, når man tænker på, at afstanden fra deres ben til deres hjerter er dobbelt så stor som hos mennesker, hvilket kræver et højere tryk for at opretholde kredsløbet og lægger et større pres på venerne.
Det gik op for ham, at giraffens seje, uelastiske hud fungerer som en kompressionsbandage, der maksimerer effekten af hver muskelbevægelse, så tilbageløbet af blod optimeres og forhindrer hævelser og sår. Med den erkendelse begyndte 3M en søgen efter materialer, der kunne genskabe egenskaberne af giraffens hud. Mens 3M's nysgerrighed stimulerede muligheden, førte samarbejde til løsningen. De humane og teknologiske forbindelser i 3M giver uendelige kombinationer og anvendelse af ekspertise, hvilket får idéer til at vokse og løsninger til at folde sig ud.
Efter at have undersøgt et antal materialer med blandede resultater, foreslog et medlem af 3M-teamet at prøve det materiale, der bruges i 3M™ Coban™ selvklæbende bandager – et elastisk materiale, der anvendes til at forbinde forstuvninger og til at fastgøre forbindinger. Disse forbindinger, der er baseret på en af 3M's kerneteknologier, der kaldes Non-wovens, blev lanceret i 1960'erne og var afledt af et materiale, som 3M oprindeligt udviklede til at fremstille gavebånd. I dag anvendes teknologien i tusindvis af produkter lige fra operationsmasker til klude til gulvvask og isolering i beklædning.
Teamet vendte tilbage til arbejdet og modificerede Coban™-mærkets materiale og skabte et 3M™ Coban™ 2 to-lags kompressionssystem, der består af et skumlag, der er rettet mod vedvarende udfordringer med komfort, sammen med et kompressionslag med kort stræk. Når de to lag anlægges, "smelter" de sammen og danner en tynd, uelastisk manchet til benet, som er lettere for klinikerne at anlægge end de konventionelle systemer med fire lag eller zinkpastabandager, og giver en ideel balance mellem komfort og kompression. Hos 3M er instinktet til at finde bedre måder at løse problemer på naturligt. Denne gang startede det med en giraf – hvilket beviser, at i innovationens verden er intet problem for stort.
Kontakt os allerede i dag for at få mere at vide om, hvordan vi kan hjælpe din organisation.
1. Mosti G, Crespi A, Mattaliano V. Comparison Between a New, Two-component Compression System with Zinc Paste Bandages for Leg Ulcer Healing: A Prospective, Multicenter, Randomized, Controlled Trial Monitoring Sub-bandage Pressures. Wounds 2011;23(5):126-134.
2. Moffatt C et al (2012) ‘A preliminary randomized controlled study to determine the application frequency of a new lymphoedema bandaging system.’ British Journal of Dermatology 166.3: 624-632.
3. Moffatt C et al (2008) ‘A randomised controlled 8-week crossover clinical evaluation of the 3M™ Coban™ 2 Layer Compression System versus Profore™ to evaluate the product performance in patients with venous leg ulcers’. International Wound Journal; 5:267-279.