Hånd, der er i kompressionsbehandling for lymfødem
Diagnosticering og henvisningskort

Diagnosticering af ødem

  • Som alment praktiserende læge er det afgørende at yde lægebehandling til patienter i lokalsamfundet. Normalt vil en patients første kontaktpunkt være dennes praktiserende læge, enten ved operationen, i patientens eget hjem eller sågar på et plejehjem. Ved diagnosticering af ødem og anbefaling af den nødvendige behandling bør man overveje en holistisk tilgang. Dette omfatter patientens anamnese og en grundig undersøgelse af ødemet og huden. En del af diagnosticeringen kan bestå i at henvise patienten til specialister eller til hospitalet med henblik på yderligere vurdering eller behandling.

    Den praktiserende læge er en del af et team af sundhedspersoner som f.eks. en sårsygeplejerske, lymfødemspecialister eller en fodterapeut, som bør diskutere behandlingsmuligheder for patienten med ødem og dennes familie eller plejepersoner. Når patienten involveres og hjælpes med at tage ansvar for sit eget helbred, øger det sandsynligheden for succes og overholdelse af behandlingsplanen.


En holistisk vurdering af nedre ekstremiteter omfatter

  • (timer, dage, måneder) – akut eller kronisk er normalt defineret efter 72 timer
    • Ødem i kun det ene ben skyldes sædvanligvis en lokal årsag som f.eks. dyb venetrombose, venøs insufficiens eller lymfødem.
    • Ødem i begge ben kan skyldes en lokal årsag eller en systemisk lidelse såsom hjertesvigt eller nyresygdom.
    • Generaliseret ødem skyldes en systemisk lidelse (eller et kostproblem).
  • Hos en sund person kan man sammenklemme og løfte en hudfold ved roden af 2. tå. Stemmer-tegnet er til stede og angiver lymfødem, når man ikke kan sammenklemme og løfte en hudfold.
    • Hvilken farve har ben, fod og tæer?
    • Føles huden kold eller varm at røre ved?
    • Er huden meget følsom overfor berøring?
    • Får huden nemt blå mærker, eller sprækker den nemt?
    • Er der synlige åreknuder?
    • Er der ingen hår på benet/benene?
    • Hvordan er tåneglenes tilstand?
    • Er der god ankelbevægelse, eller er den begrænset?
    • Hvordan er formen af ekstremiteten?
    • Er der karsprængninger i ankelniveau? (Ankle flare)
  • Der findes forskellige metoder til at måle ekstremiteternes volumen og ændring af ekstremiteternes volumen, f.eks. vandfortrængningsmetoden, et perometer og med et målebånd. Hvis man bruger et målebånd, er det vigtigt at være konsekvent over tid med, hvordan målingerne udføres, og at inkludere overvejelser om positionen af patientens ekstremitet og antallet og placeringerne af målingerne.
  • Målinger af Ankel/arm-index (ABPI) i begge ben ved det indledende besøg. Dette er forholdet mellem det systoliske tryk fra ankel til overarm og kan måles ved hjælp af en blodtryksmåler og en håndholdt Doppler-enhed
  • Spørg patienten om den type af smerte, han/hun oplever, f.eks.:

    • Ømhed og smerter i benene
    • Stivhed
    • Hudirritation
    • En tung fornemmelse
    • Muskelkramper
    • Træthed i benene
  • Brug TIMES (de følgende 5 kriterier) til at vurdere såret: Type of tissue (Type af væv)

    • Infection (Infektion)
    • Moisture/Exudate (Fugt/ekssudat)
    • Edges of ulcer (Sårkanter)
    • Surrounding skin (Omgivende hud)


    Find flere oplysninger om TIMES-konceptet på European Wound Management Association-websitet ved at downloade deres holdningsdokument om Klargøring af sårsted i praksis.
  • Vurder patientens (og familiens) tidligere anamnese. Omfatter:

    • Har patienten haft en skade eller operation?
    • Har patienten haft kræft, og hvordan blev den behandlet?
    • Har patienten åreknuder?
    • Hvis patienten har haft mange infektioner: Hvad var recidivfrekvensen, og hvilken type var det (cellulitis, follikulitis eller årebetændelse)?
    • Tidligere sår på ben eller fødder?
    • Har patienten diabetes?
    • Har patienten nogen kardiovaskulære, inflammatoriske eller nefrogene lidelser?
    • Lider patienten af allergi?
    • Lider patienten af hyper/hypotension?
    • Hvad er patientens BMI?
    • Hvad er patientens kost og kostvaner, herunder væskeindtag, alkoholforbrug og rygning?
    • Stillingsbetegnelse
    • Stress
    • Søvnmønstre
    • Mobilitet/immobilitet

Referencer

Franks, P., Barker, J., Collier, M. et al. Management of patients with venous leg ulcer: challenges and current best practice, J Wound Care, 25; 6, Suppl, 1–67


  • Gaynor

    Gaynors historie

    Jeg hedder Gaynor, og jeg har sekundært lymfødem på grund af en behandling i forbindelse med brystkræft. Jeg var forfærdet og vred over, at jeg ikke fik at vide, at dette kunne ske, jeg havde aldrig hørt om denne lidelse og var ikke klar over de ændringer i min livsstil, som jeg ville blive nødt til at foretage, og hvor lidt information, der fandtes. Min vrede er blevet forvandlet til en lidenskab for at øge bevidstheden om lymfødem og understøtte andre, der lever med denne lidelse, via sociale mediefællesskaber, på Facebook, Twitter og LinkedIn samt på et website.


Henvisningskort

De nedenstående henvisningskort viser mulige baner for forskellige typer ødem. Startpunktet er uforklarlig ødem, og kortet foreslår mulige løsninger. Efterfølgende kan der henvises til en specialist.

Henvisningskort 1
Henvisningskort 2