Lim og tape giver unikke fordele sammenlignet med svejsning og mekanisk fastgørelse uden at give afkald på styrken. Få mere at vide om, hvordan klæbestyrken testes og måles, og de mange faktorer, der skal overvejes, når der vælges en lim eller tape til en anvendelse.
Da hver af mekanismerne ved klæbning spiller en rolle i ydelsen, undersøger forskere inden for klæbning styrken af en klæbning for at bestemme dens evne til at fungere under brug.
Måling af “klæbearbejdet” for en given sammenføjning hjælper med at bestemme styrken af en samling, der er sammenføjet med lim eller tape. Den mest almindelige måde at måle dette på, er at trække en klæbning fra hinanden. Den kraft, der skal bruges til at trække sammenføjningen fra hinanden, gør det muligt for teknikerne at forstå, hvordan limens eller klæbestoffets ydelse vil være under brug.
Klæbestyrke er den grænseflademæssige styrke mellem lim/klæbesstof og overflade, og det er normalt det vigtigste hensyn, der skal tages, når der skal udtænkes en stærk samling med lim eller tape. Men klæbestyrke er ikke den eneste faktor, der er vigtig, når der skal skabes en effektiv sammenføjning. Selv når der bruges verdens bedste lim, kan en sammenføjning svigte, hvis limen ikke binder sig til overfladen.
Sammenhængsstyrke er limen/klæbestoffets interne styrke – evnen til at blive fastholdt under belastning. Jo højere sammenhængsstyrken er, desto stærkere er limen/klæbestoffet. Sammenhængsstyrken afgøres af limens/klæbestoffets kemiske sammensætning. Styrken i lim/klæbestof dækker et bredt spektrum, lige fra trykfølsomt klæbestof til epoxy konstruktionslim og akryllim.
Det er vigtigt at overveje de specifikke belastningstyper, der påvirker en samling ved klæbning. Almindelige belastninger kan være forskydnings-, spaltnings-, afskrælnings- og trækstyrke. Hvis du kender størrelsen og frekvensen af de belastninger, dit produkt vil blive udsat for, er det nemmere at vælge limen/klæbestoffet med den bedste sammenhængsstyrke til den foreliggende opgave.
Overfladeenergi er en fysisk egenskab i et materiales overflade, der afgør, om limen/klæbestoffet kommer i tæt kontakt eller ej. På et materiale med høj overfladeenergi vil en væske flyde ud eller blive spredt ud på overfladen. På et materiale med lav overfladeenergi vil væsken ikke flyde ud, men vil samle sig som perler. En lim/klæbestof skal fordele sig effektivt på overfladen for at kunne danne en sammenføjning.
For at vælge den rigtige lim eller tape er det vigtigt at forstå overfladeenergierne på alle overfladerne i din samling og være klar over, hvor godt limen/klæbestoffet fordeler sig på hver af dem. Overfladens renhed skal også inddrages, da nogle lime/tape kræver en højere grad af overfladerenhed.
Uddannelsesserien Videnskaben bag klæbning er udformet til at være en grundig introduktion til klæbningsvidenskab og brug af tape og lim til designbrug. Se Videnskaben bag klæbning for at se alle artikler, eller vælg blandt de udvalgte emner nedenfor.