-
Kemisk klæbning
Kemisk klæbning sker via molekylær kontakt på overfladen. Det er den stærkeste klæbningsmekanisme, hvor der sker en sammenføjning mellem funktionelle grupper i limen og atomer/molekyler på overfladen. Denne mekanisme bidrager til den strukturelle styrke i mange lime, som for eksempel epoxylim til klæbning af aluminium.
-
Mekanisk sammenlåsningsklæbning
Mekanisk sammenlåsning sker, når limen flyder ind i porerne på overfladen. Sammenlåsningen giver en fysisk hindring mod revnedannelse på fladen. Den øger også overfladearealet, øger den totale kontakt mellem lim og overflade. Flydende lim flyder nemt ved påføring på overfladen, før den tørrer eller hærder. Klæbende tape flyder fortsat langsomt over tid og opbygger styrke samtidig.
-
Diffusionsklæbning
Diffusion opstår, når den klæbende polymer er i stand til at gennemtrænge og vikle sig ind i en polymeroverflade. Der dannes en flade med indviklede polymerkæder, der sammenføjer lim og overflade. Denne mekanisme er almindelig i samlinger med materialer, der har lav overfladeenergi, som er svære at klæbe på, som for eksempel polypropylen.
-
Elektrostatisk klæbning
Elektrostatisk klæbning sker, når klæbestoffets ladede overflade trækkes mod den modsat ladede overflade, og det er mest almindeligt ved anvendelse af tape. Det er det fænomen, der ofte ses, når man forsøger at tape en æske eller pakke en gave ind.
- Uddannelsesserien Videnskaben bag klæbning er udformet til at være en grundig introduktion til klæbningsvidenskab og brug af tape og lim til designbrug. Se Videnskaben bag klæbning for at se alle artikler, eller vælg blandt de udvalgte emner nedenfor.
