Design af klæbesamlinger med henblik på styrke

Plansamlinger anvendes normalt ved svejsning, når man samler to cylindriske eller rektangulære rør. Det meste af påvirkningen er kløvningsbelastning, men der kan også være trækpåvirkning, hvis rørene trækkes fra hinanden. Kløvningskræfterne i en plansamling egner sig ikke til limsamlinger. Derfor bør der foretages ændringer af samlingen, når man overvejer klæbestoffer til sådanne samlinger.

Cylinder-i-cylinder-samlinger er modifikationer af plansamlinger, hvor en cylinder med en lille diameter indsættes i en hul cylinder med en større diameter. Ved det nye design anbringes klæbestoffes under forskydningsbelastning i samme plan, og spaltningspåvirkningen begrænses af rørenes mekaniske låsning. Det er relativt enkelt af optimere sammenføjningsområder ved at justere rørenes radiusser eller længden på samlingens overlapning. I forbindelse med træarbejde, så er fer og not en ofte anvendt metode til at udnytte træets mekaniske styrke og klæbemidlets overlappende forskydningsstyrke.

T-samlinger anvendes ofte, når man svejser to komponenter sammen, og de ses ofte, når der anvendes mekaniske fastgørelsessystemer til vinkelret montering. Når disse samlinger udsættes for kraftpåvirkning, er meget af den kløvningsbelastning, som påvirker en lang momentarm. Det er en meget svag samling i forbindelse med klæbestoffer.

For at forbedre en T-samling er der mange klæbeamlinger, der ændres til en taphul og tap-samling. Ved dette nye design er den samme kraftpåvirkning nu ændret til forskydnings-, træk- og kompressionspåvirkning af klæbestoffet, samtidig med at man også opnår fordelene ved en mekanisk låsning, der øger styrken. Hvis en taphul og tap-samling ikke er en brugbar løsning (eksempelvis ved en del metalarbejde), vil implementeringen af en flange på det vinkelrette stykke ikke kun omforme noget af kløvning til forskydning, men det vil også tilføje overfladeareal og dermed kontaktflade til klæbestoffet.