Uanset hvilken samlingstype man har valgt, er det vigtigt at forstå de forskellige belastninger, som påvirker samlingen. Lim og tape har den bedste klæbeevne, når belastningen er to-dimensionel i forhold til klæbestoffet, og belastningen fordeles over hele sammenføjningen. Lim og tape har den dårligste klæbeevne, når belastningen er en-dimensionel i forhold til klæbestoffet, og belastningen centreres på sammenføjningens forkant. Mange traditionelle samlingsdesign er kendetegnet ved disse en-dimensionelle belastninger, og her kan det være nødvendigt foretage ændringer, sådan at samlingen bliver så effektiv som muligt.
Trækbelastning er et træk, som udøves ligeligt over hele samlingen. Trækretningen er lige, i samme plan og væk fra klæbesamlingen. Kraften fordeles over hele sammenføjningen.
Forskydning er en trækpåvirkning, der går på tværs af klæbestoffet, som tvinger overfladerne ind over hinanden. Her virker kræfterne igen på samme plan, og belastningen fordeles ud over hele sammenføjningen.
På samme måde som træk, så er kompression en kraft, som udøves på en sammenføjning i samme plan og lige. I modsætning til træk, som udøves kraften i retning af klæbestoffet. Kraften fordeles over hele sammenføjningen.
Kløvning er en trækbelastning, som koncentrerer sig om en af samlingens kanter og udøver en kraft på sammenføjningen. Mens den ene ende af klæbestofsamlingen udsættes for en koncentreret påvirkning ved forkanten, er den anden ende af samlingen i teorien helt uden belastning. Kløvning sker mellem to rigide overflader.
Afskrælning er en trækbelastning, som også koncentrerer sig om en af kanterne på samlingen. En af overfladerne er fleksibel, hvilket resulterer i en endnu større koncentration ved forkanten end ved en kløvningssamling.
Ved samlinger, som er designet til at være velegnede for klæbestoffer, påføres størstedelen af kræfterne i form af træk-, kompressions- eller forskydningsbelastning. Dette gør det muligt at fordele belastningen på hele klæbestofområdet. Ved samlinger, hvor belastningen fordeles via kløvning eller afskrælning, koncentreres belastningen på forkanten, hvilket kan medføre, at sammenføringen svigter, især hvis den udsættes for vibrationer, slag eller materialetræthed.
Ud over belastningstypen kan det også være nødvendigt at ændre på dimensionerne ved optimeringen af en samling. Klæbemidlers omtrentlige vedhæftningsevne afprøves og måles i enheder, der enten udtrykker kraftpåvirkning pr. areal (f.eks. forskydning, newton pr. kvadratmeter) eller kraftpåvirkning pr. længde (f.eks. afskrælning, newton pr. centimeter). Ved at konfigurere sammenføjningsdimensionerne, så de kan optage belastninger, som virker på et areal, kan man optimere sammenføringens holdbarhed.
Har du brug for hjælp med at finde det rette produkt til dit projekt? Kontakt os, hvis du vil have et godt råd vedrørende produkter, teknik eller anvendelsesformål. Vil du samarbejde med en af 3M's tekniske specialister eller tale om dit projekt? Ring til os på +45 89 87 23 48.
Har du brug for hjælp med at finde det rette produkt til dit projekt? Kontakt os, hvis du vil have et godt råd vedrørende produkter, teknik eller anvendelsesformål. Vil du samarbejde med en af 3M's tekniske specialister eller tale om dit projekt? Ring til os på +45 89 87 23 48.