Information til tandplejepersonale i relation til COVID-19 pandemi

Nej, masker til dentalt brug har forskellige niveauer af væskeresistens afhængig af det materiale, de er fremstillet af.
Det er vigtigt at læse specifikationerne for at vurdere, hvilken type der er egnet til dentale procedurer.
Udover at beskytte patienter for partikler fra bæreren af masken, danner væskeresistente masker også en barriere og hjælper med at beskytte den, der bærer masken mod at stænk af saliva og blod rammer mund og næse.

Ifølge CDC Infection Control Standarder skal tandplejepersonale anvende egnede personlige værnemidler, inklusive masker, når der er risiko for sprøjt af blod og spyt.

Når man som tandplejepersonale skal vælge maske, skal man overveje pasform, væskeresistens, filtreringsevne og åndbarhed.

Ifølge CDC's midlertidige guidelines til smitteforebyggelse for tandklinikker skal tandfagligt personale vælge den højeste grad af personlige værnemidler (PPE), som er tilgængelige.

For yderligere information se her:

• Summary of Infection Prevention Practices in Dental Settings - Basic Expectations for Safe Care (PDF, 834 KB, www.cdc.gov)
• Centers for Disease Control and Prevention - Interim Infection Prevention and Control Guidance for Dental Settings During the COVID-19 Response (www.cdc.gov)

Kirurgiske masker er udviklet til at reducere risikoen for at større partikler fra bæreren - som fx spyt og slim - rammer patienter.

I Europa er krav og testmetoder til kirurgiske masker beskrevet i standard EN 14658:2019+AC:2019 for Medicinske ansigtsmasker (kirurgiske masker).

I overensstemmelse med standarden er kirurgiske masker blevet testet for:

• Effektivitet af bakteriefiltrering, testet in vitro
• Åndbarhed
• Modstanddygtighed mod sprøjt (valgfri)
• Mikrobiel renhed
• Biokompatibilitet

Baseret på BPE testresultater deles masker/mundbind op i 2 typer

• Type I mundbind har en filtreringseffektivitet på minimum 95%
• Type II mundbind har en filtreringseffektivitet på minimum 98%

I standarden nævnes det også at type I mundbind kun skal anvendes af patienter eller andre personer for at reducere risikoen for smittespredning, specielt i situationer med epidemi eller pandemi. Type I mundbund er ifølge standarden ikke beregnet til anvendelse af tandfagligt personale i klinikrum eller lignende med samme krav, men kun af patienter og andre personer, så smittespredning reduceres.

Ifølge standarden kan type II mundbind ( fx mundbind med BPE på minimum 98%) testes og klassificeres som væskeresistente. Væskeresistens vises med et 'R'. Det betyder at type IIR kirurgisk mundbind er et væskeresistent mundbind med BPE på minimum 98%.

Mundbind sidder ofte løst og efterlader større åbninger mellem mundbind og ansigt. Se på mundbindets specifikationer for at se graden af væskeresistens.

Åndedrætsværn er fremstillet til at begrænse bærerens eksponering for luftbårne partikler.

I Europa testes åndedrætsværn i overensstemmelse med teststandard EN 149: 2001+A1:2009.

Når åndedrætsværn testes i henhold til EN 149 måles 'Total Inward Leakage' (TIL), TIL defineres som summen af:

• Filtrets effektivitet
• Hvor effektivt forseglingen er mellem åndedrætsværn og huden på bærerens ansigt
• Egenskaber for ventil (hvis denne findes)

Udfra testresultater inddeles åndedrætsværn i 3 typer: FFP1, FFP2 eller FFP3. (FFP står for Filtering Face Piece). Minimums kravene til TIL er:

• FFP1 åndedrætsværn: TIL må ikke være større end 22%
• FFP2 åndedrætsværn: TIL må ikke være større end 8%
• FFP3 åndedrætsværn: TIL må ikke være større end 2%

Forskelle mellem kirurgiske mundbind og åndedrætsværn:

• Kirurgiske mundbind er IKKE beregnet og udviklet til at beskytte bæreren af mundbindet mod luftbårne biologiske partikler i luften. Åndedrætsværn er beregnet til at beskytte bæreren mod luftbårne biologiske smitstoffer, som kan indåndes.
• Kirurgiske mundbind kan beskytte en patient og omgivelserne mod udåndede potentielt smittefarlige partikler.
• Hvis et filter har mistet sin elektrostatiske ladning vil det være mindre effektivt til at filtrere visse partikler fra.
• Mikrobiel renhed (bioburden), åndbarhed og BPE er vigtige krav til et kirurgisk mundbind.
• TYPE IIR kirurgisk mundbind giver IKKE beskyttelse ved indånding.
• Type I kirurgisk mundbind er i henhold til EN14683 beregnet til patienter og andre for at reducere risikoen for at sprede smitte, specielt i situationer med epidemi og pandemi.
• Udfra Total Inward Leakage og filtreringseffektivitet, klasssificeres åndedrætsværn som FFP1, FFP2 og FFP3.

Yderligere information kan findes her:

Respirators and Surgical Masks: A Comparison - Technical Bulletin (PDF, 309 KB)

Forskelle mellem EN149 og N95

De vigtigste testprotokoller og klasssificeringssystemer, der gælder for åndedrætsværn, er EN149 standard (Europa) og N95 test (USA).

• 
• Åndedrætsværn, der sælges på det europæiske marked, skal være CE mærket. CE mærkning for et åndedrætsværn består af 4 komponenter, som skal printes på hvert individuelt produkt og på pakningen. De 4 komponenter er:
  
  

  1. CE mærkning
  2. Test standarden (EN149)
  3. FFP type (FFP1, 2 eller 3)
  4. Det 4-cifrede identifikationsnummer for det bemyndigede organ.

N95 standard

The National Institute for Occupational Safety and Health (NIOSH) er den amerikanske organisaton, der er ansvarlig for at teste og certificere filtrerende åndedrætsværn (FFP). Udfra testresultater klassificerer de åndedrætsværn i 9 kategorier. De er:

• N95, N99, N100
• P95, P99, P100
• R95, R99, R100

Numrene i NIOSH klassifikationen angiver minimum filtreringseffektivitet:

N står for Not resistant to oil (velegnet til brug i sundhedssektoren).

R for Resistant to oil.

P for oil Proof.

Standard og kirurgiske FFP2 åndedrætsværn er begge beregnet til at beskytte bæreren mod luftbårne smitstoffer.

FFP2 åndedrætsværn anvendes typisk indenfor industrien og er testet efter andre standarder. Kirurgiske FFP2 åndedrætsværn er væskeresistente og anvendes typisk i sundhedssektoren.

Se mere her:

• Respiratory Protection FAQ: Healthcare - Technical Bulletin (PDF, 370 KB)

Fit test

• Udføres af en erfaren fit tester
• Verificerer at åndedrætsværnet har en god tilpasning til bærerens ansigt
• Skal udføres årligt og oftere hvis bærerens ansigt ændrer sig på en måde, der kan påvirke tilpasning

Brugerens kontrol af tilslutning (user seal check)

• Udføres af bæreren hver gang et åndedrætsværn tages på
• Sikrer at åndedrætsværnet bæres korrekt og har en god tilpasning til ansigtet

Kirurgiske mundbind og åndedrætsværn er udviklet til engangsbrug. Levering af disse er dog begrænset pga COVID-19 pandemien.

European Center for Disease Prevention and Control vejleder i deres 'Technical Bulletin March 2020' hvordan man skal forholde sig ved mangel på PPE.

På side 2 står der:

• Anvendelse af PPE til forskellige procedurer, der skal udføres, skal overvejes ved en risikovurdering i hvert tilfælde
• Medarbejdere i sundhedssektoren der foretager den første vurdering uden direkte kontakt: Patienten skal bære et kirurgisk mundbind og der skal være 1 meters afstand
  Hvis det er muligt kan en fysisk barriere som en glas- eller plastplade anvendes for at undgå direkte kontakt og holde afstand; i sådan en situation er PPE ikke nødvendig
• Hvis muligt skal en patient med åndedrætssymptomer (fx hoste) have et kirurgisk mundbind på
• Sundhedsmedarbejdere, som foretager aerosoldannende procedurer (AGP) som f.eks prøvetagning, skal bære de foreslåede personlige værnemidler mod dråber, kontakt og luftbåren smitteoverførsel (handsker, beskyttelsesbriller, kittel og FFP2/FFP3 åndedrætsværn)
• Hvis der er mangel på FFP2/FFP3 åndedrætsværn kan sundhedspersoner, der udfører behandlinger i direkte kontakt med en mistænkt eller bekræftet smittet patient (men uden risiko for dannelse af aerosoler), overveje et mundbind med det højeste filterniveau, fx et kirurgisk mundbind, sammen med handsker, beskyttelsesbriller og kittel
• For at udnytte anvendelse af PPE i situationer med mangel på disse, skal personale udføre prøvetagning i specielle områder. Fx skal personale, der foretager test, gøre det i specielle testområder
• Ved prøvetagning på patienter kan sundhedspersonale anvende samme åndedrætsværn til flere patienter, maximalt 4 timer, uden at skulle fjerne åndedrætsværnet, så længe det ikke er beskadiget eller blevet snavset. Dette forudsætter, at producenten ikke udtrykkeligt fraråder dette

Se mere her:

• https://www.ecdc.europa.eu/sites/default/files/documents/COVID-19-infection-prevention-and-control-healthcare-settings-march-2020.pdf

3M samarbejder med forskellige firmaer og institutter indenfor sterilisation, der undersøger metoder, som hospitaler kan anvende til sikker dekontaminering af åndedrætsværn.
3M vil i dette samarbejde teste 3M åndedrætsværn for dekontamineringsprocessens påvirkning af tilslutning og filtreringsevne.

Vi er i gang med at teste brugte 3M åndedrætsværn fra mange firmaer og institutter.
Vi forventer, at mere information omkring dette vil blive tilgængelig efterhånden som arbejdet færdiggøres og godkendes af relevante myndigheder.

Med den information vi har nu, kan følgende konkluderes for alle 3M filtrerende ansigtsbeskyttelser, specielt åndedrætsværn:

• 3M anbefaler ikke anvendelse af ethylenoxid pga risiko i forbindelse med afgasning
• 3M anbefaler ikke ioniserende stråling pga ødelæggelse af filtermaterialet
• 3M anbefaler ikke anvendelse af mikrobølger, da områder af åndedrætsværnet nær metaldele (næseklemme og evt. clips) kan smelte og tilpasning dermed kompromitteres
• 3M anbefaler ikke autoklavering, damp eller varmebehandling, da filteret vil ødelægges

Se mere her:

• Decontamination Methods for 3M Filtering Facepiece Respirators such as N95 Respirators - Technical Bulletin (PDF, 192 KB)
• Decontamination and Reuse of Filtering Facepiece Respirators (www.cdc.gov)